Her finder du Deerhunters størrelsesguide til både mænd og kvinder samt en oversigt over de membraner, materialer og behandlinger, Deerhunter bruger i deres tøj.

Se hele vores udvalg fra Deerhunter
Materialeguide og tekniske specifikationer
Membraner
DEER-TEX Membran
Membranen ligger løst mellem den ydre metervare og de øvrige lag. Alle sømme er tapede, så produktet er 100 % vandtæt. Den løse membran er især god til produkter, hvor lydløshed er vigtig, fx ved buejagt eller pürschjagt.
DEER-TEX Performance Shell
Performance Shell-membranen er lamineret på ydersiden af metervaren og tapet i alle sømme, så den er 100 % vandtæt. Det er en mere teknisk membran med lav vægt, og den bruges derfor ofte i Deerhunters mere tekniske produkter.
Deerhunter Stormliner
Stormliner-membranen er oftest lamineret på den ydre metervare eller mellem to lag stof og bruges kun på produkter uden tapede søm. Stormliner giver en meget høj grad af åndbarhed.
Certificeringer
OEKO-TEX Standard 100
OEKO-TEX er en udbredt mærkning for tekstiler, der er testet for skadelige stoffer. Standarderne og testmetoderne diskuteres løbende i en forening med 2–3 årlige møder, så ny viden indgår i kravene.
Op til 25 % af alle produkter, der certificeres via OEKO-TEX, bliver testet og kontrolleret hvert år.
Vattering
DEER-TEX Temp
En 3-lags vattering af fibre, der er smeltet sammen ved lav varme, hvilket giver en ekstra blød isolering. Deer-Tex Temp holder på kropsvarmen ved at indkapsle den mellem lagene.
3M™ Thinsulate™ Water Resistant Insulation
En blanding af syntetiske, vandskyende fibre. Isoleringen er let, men varm, og giver bedre vandtæthed end mange andre typer isolering.
3M™ Thinsulate™ Original Insulation
En blød og åndbar isolering, der holder godt på varmen, selv når det er fugtigt.
3M™ Thinsulate™ Stretch Insulation
En isolering, der kan strække sig op til 40 % i alle retninger og trække sig tilbage uden at give rynker i tøjet. Velegnet til krævende forhold.
3M™ Thinsulate™ Featherless Insulation
Et alternativ til naturdun. Laget isolerer som dun, men holder bedre på varmen, når det er vådt.
Overfladebehandling
Vandafvisende
Produkter med vandafvisende imprægnering er også smudsafvisende. Overfladen er glat, så stænk er nemme at fjerne.
Teflon-behandlet
Produkter imprægneret med Teflon er både vand- og smudsafvisende. Overfladen er glat, og pletter er nemme at fjerne.
Læderbehandling
Alle læderprodukter fra Deerhunter er lavet af slidstærkt bøffellæder uden brug af skadelige farvestoffer. Plej produkterne med bivoks eller vandtætningsspray, så de holder længere.
Quick Dry
Produkter med Quick Dry er meget åndbare og tørrer hurtigere end andre produkter. Fugten fra kroppen ledes væk fra huden og fordamper, så du holder en god kropstemperatur og forbliver tør på jagt.
